Otto Knows – arvtageren inden for svensk house | Stayhard
Kurv

Otto Knows – arvtageren inden for svensk house

Otto Jettman, bedre kendt under navnet Otto Knows, kan se frem til et spændende år. Om kort tid udgives to længe ventede singler, og derefter venter en sommer fyldt med festivaloptrædener over hele verden. Her fortæller en af Sveriges største DJ-stjerner om tøjfeticher, holdet han brænder for, og om, hvordan det hele begyndte hjemme i kælderen.

Med 2,7 MILLIONER lyttere pr. måned, to numre med over 45 og et over 65 millioner aflytninger på Spotify er han en af Sveriges hotteste housestjerner lige nu. Vi møder ham i et fotostudie i Hägersten en lidt kedelig vinterdag i januar, hvor han snart skal fotograferes i noget af sæsonens hotteste tøj. Der er ingen tvivl om, at Otto har en brændende interesse for sport generelt og særligt for fodbold. Efter få minutter i det hvidmalede studie har han fundet en fellow Gunner, som straks er begyndt at analysere årets sæson. Arsenal er yndlingsholdet i Premier League, og Djurgården i Allsvenskan. – Hvis man åbner bagagerummet på min bil, skulle man tro, jeg har to 14-årige sønner. Det er helt fyldt med sportsudstyr som floorballstav, fodbold, padelketsjer og træningstøj, ler Otto.

Hans hverdagstræning handler primært om boldsport med gutterne. Gerne padel, golf og squash kombineret med kampsportstræning. Fitnesscentret bruger han kun i nødstilfælde. – Det er skønt og stimulerende at træne med et hold, og jeg har svært ved at komme af sted alene. Hvis jeg er i fitnesscentret, står jeg mest og er sur over, at ingen af vennerne gad gå med i en hal til noget med en bold.

Otto beskriver sin egen fodboldkarriere som relativt beskeden, med lilleputfodbold i DIF efterfulgt af spil på lavere niveauer frem til gymnasieårene. I øvrigt optog sang i drengekoret og guitarbandet en del af fritiden, da han var ung. Musikalsk var Otto til det hele, og alt fra Michael Jackson til Millencolin gled ned. Sidstnævnte var også den første plade, han ejede. – Min musikstil var ekstremt blandet og all over the place. Men ingen genre blev hængende eller efterlod noget større indtryk.

Den store øjenåbner kom, da han som 16-årig var på restaurant Grodan på Grev Turegatan i hjembyen Stockholm. Otto sad i baren og drak Fanta, til han kunne snige sig ned i kælderen, når natklubben åbnede. I det lille lokales DJ-boks stod de endnu relativt ukendte navne Axwell, Sebastian Ingrosso, Steve Angello og Eric Prydz. – Det var første gang, jeg virkelig fik en wow-oplevelse af musik. Det var de første musikere, jeg kunne identificere mig med og så op til. Musikalsk lød det mere underground end i dag, og det var det, jeg faldt for. De var så modige i deres sound og turde lave nogle vilde ting. Det var en skøn modvægt til hele Ibiza-scenens monotone og beatdrevne sound med dens melodier, basgange og rockindslag.

Otto og hans venner begyndte at klæde sig og tale som forbillederne, de fik enkle cd-afspillere og mixere og påbegyndte deres egen musikalske opdagelsesrejse. – Vi var en gruppe, som købte og downloadede alt, hvad vi faldt over, meget house, techno og deep house. Meget anede vi ikke, hvad var. Og så brugte vi al vores fritid til at mixe numre hjemme i kælderen.

Inspireret af forbilledernes nysgerrighed og evne til at udvide housemusikkens regler og rammer begyndte de første mix at tage form. Otto mener, at det helt klart har været en fordel, at han kan spille instrumenter som guitar og klaver, når han selv laver musik, men at det ikke er en nødvendighed for at få succes. – Jeg har haft meget glæde af det, men jeg kender flere fede producenter, som dårligt ved, hvad en skala er. Når man laver et nummer, er det jo ligegyldigt, hvor man starter. Som regel begynder jeg selv med melodien, mens andre kan tage en sampling og opbygge en verden omkring den. Og det har vist sig, at man slet ikke behøver være topmusikalsk for at kunne lave enormt gode numre. Otto fortæller, at idéerne til hans numre kan komme fra de mest uventede steder, og at det netop er denne variation, som gør hans arbejde inspirerende og fedt. – Alle dage er forskellige, og man ved aldrig, hvordan noget skal slutte, før man er færdig.

Otto fortæller, at idéerne til hans numre kan komme fra de mest uventede steder, og at det netop er denne variation, som gør hans arbejde inspirerende og fedt. – Alle dage er forskellige, og man ved aldrig, hvordan noget skal slutte, før man er færdig.

Siden gennembruddet i 2010 med et remix af Imogen Heaps nummer ”Hide and Seek” har der været mange samarbejder. I 2013 var han også med til at skrive og producere Britney Spears sang ”Work Bitch”. Også hans kommende to udgivelser er samarbejder, uden at han vil afsløre for meget. – Jeg elsker at skrive numre sammen med andre og har den indstilling, at det bliver dobbelt så godt, hvis man er to om det. Man slipper ofte al prestige, og musikken vokser frem på en fed måde sammen med andre. Nummeret bliver som ens barn, og det er fedt at dele den med en anden.

Et andet bemærkelsesværdigt samarbejde, som nok ikke har undgået nogens opmærksomhed det forløbne år, er hans remix af Håkan Hellströms ”Din tid kommer”. Et nummer som er lidt af en tribute til hans store idol. – Jeg har været Håkan-fan så længe, jeg kan huske. Jeg mailede faktisk til ham og spurgte, om jeg måtte lave et remix af en af hans sange. Han svarede efter nogle måneder, at han havde en sang, som han mente ville fungere. Jeg blev overlykkelig og er utroligt stol over resultatet. Det er bare så stort at stå på samme titel som Håkan.

Selvom de endnu ikke har optrådt sammen, har Otto lært Göteborg-drengen og hans band at kende. I 2016 var han til hele seks Håkan-koncerter, og han beskriver den i New York som den største liveoptræden, han har oplevet. Trods vilde optrædener verden over er toppen blandt hans egne optrædener hans gig på Gröna Lund sidste år. – Det var min første rigtige solooptræden i Stockholm, og det var noget helt særligt. Jeg gik på Djurgårdsskolen et stenkast derfra og har hængt vildt meget ud på "Grönan" i årenes løb.

Det er en engageret Otto, som giver sig i kast med 2017. To udgivelser er som sagt planlagt, og planen for sommerens festivaler begynder så småt at tage form. Stjernespækkede Bråvallafestivalen og Tomorrowland er allerede udsolgt. – Jeg er helt vild for at komme ud og vise folk, hvad jeg har beskæftiget mig med den seneste tid. Jeg arbejder på en masse musik, og det bliver spændende at se, hvordan folk tager imod den.

Hvordan er den anderledes end dine tidligere numre?
– Folk, som har lyttet meget til mig, vil kunne høre, at det er mig, men de er ikke helt åbenlyse, vil jeg sige. Det er nok et skridt i en anden retning. Ligesom alle andre har jeg udviklet mig både som artist, menneske og musikalsk, og det afspejler sig naturligvis i min sound. Det er numre, jeg virkelig kan stå inde for, og som jeg synes er gode.

Hvordan vil du beskrive dine egne produktioner?
– Når jeg lytter til musik, vil jeg kunne mærke det, så det går jeg også efter i mine egne produktioner. Og så elsker jeg melodier og analoge eller akustiske indslag. Det vigtigste er jo, at numrene skal være behagelige at lytte til. Otto synes, livet er godt lige nu, og karrieremæssigt gør han det, der føles bedst i øjeblikket. – Lige nu ser fremtiden lys ud med to vidt forskellige sider af samme job at vælge imellem. At sidde i joggingbukser i studiet og producere er en ekstrem kontrast til at rejse rundt og spille på festivaler. Men jeg har det lige godt med begge dele og ville ikke undvære nogen af dem. Hvis jeg har brugt meget tid i studiet, plejer jeg at savne at komme ud, og når jeg optræder, mærker jeg, hvad der mangler, og hvad jeg skal koncentrere mig om, når jeg er i studiet. Selvom sidste år sluttede lidt roligere, har Otto omkring 150 rejsedage om året. Hvis turen går til USA, Australien eller Asien, bliver det miniturnéer på 2-3 uger i træk, mens optrædener i Europa kan klares en ad gangen. Uanset hvor han spiller, vil han levere et show, hvor folk får valuta for pengene. – Alle, som kommer til mine optrædener, har betalt for at få et show, og det er mit job at sørge for, at de får det. Jeg skal være helt svedig og udmattet, når jeg forlader scenen – så har jeg gjort det, jeg kan.

Har du nogle guldkorn eller festivaler, du gerne vil tilbage til?
– Jeg er meget glad for, at jeg har kunnet spille over hele verden. Sydamerika, særligt Brasilien, virker meget eksotisk og cool for en nordbo. Der er vildt mange følelser der. Deres festivaler og helt vanvittige natklubber er fantastiske. En kontrast er Creamfields i England, som er det vådeste og mest snaskede sted i verden. Men folk er helt vilde, og det er en megafed festival. Samtalen bevæger sig ind på tøj og mode. Hvordan man ofte har tendens til at sætte forskellige erhvervsgrupper i forskellige modebåse som for eksempel fodboldspillere eller house-DJ's. – Jeg skifter ofte mening, og det kan svinge meget hurtigt. Jeg hænger ofte fast i noget meget længe, og så slipper jeg det fuldstændigt. Hvis jeg skal beskrive min egen tøjstil, er den vel ret afslappet, mange naturfarver og ikke nødvendigvis dyre mærker. Pasformen er det vigtigste, gerne et par jeans og en T-shirt, som sidder godt. Sko og jakker er hans store fetich, og det ses tydeligt hjemme i garderobeskabene. På bøjlerne hænger alt fra frakker og trenchcoats til bomberjakker, og han har for nylig skilt sig af med tre banankasser med sneakers, som nu har fået nye ejere. – Jeg har en kæreste, så jeg bliver nødt til at rydde op en gang imellem. Så nu har jeg kun omkring 10 par, som jeg virkelig bruger. Jeg har nogle yndlingssneakers, som jeg har slidt fire par op af, i samme model og samme farve. Et tip ved valget af sneakers er at satse på en diskret, slidstærk farve, som passer til alt, og det gælder i øvrigt generelt for sko. Og så er det altid sjovt med noget med lidt mere pang, som man kan bruge lidt ind imellem.

Selvom forår og sommer er hans yndlingsårstid, hvad angår mode, er garderobens dyreste stykke tøj alligevel vintertøj. – Jeg har en dunjakke, som jeg købte for tre år siden og stadig bruger. Den var hundedyr, men i supergod kvalitet. Jeg fortryder det ikke, fordi jeg har brugt den så meget. Det er værre med ting, som bare bliver liggende, uanset hvor dyre de er.

Hvilket stykke tøj kan du ikke undvære?
– Sorte jeans. Dem bruger jeg dagligt, også når jeg spiller. De går til alt. Før Otto og hans manager siger tak for i dag og haster videre til næste møde, må vi lige tjekke op på den snarlige premiere på Allsvenskan-turneringen. Hvad mener han egentlig om favoritholdets chancer i årets sæson? – Jeg tror på en frisk start for Djurgården i år og synes faktisk, det ser meget spændende ud. De har en god træner, og det bliver sjovt at se Kerim Mrabti igen. Og så må vi se, om Kim Källström kommer. Uanset hvad gælder det om at få en god start og være med fra begyndelsen. Andre favoritter til guldet er vel Malmö FF og AIK, afhængigt af hvordan de bruger deres nyfundne millioner.