fragor_svar_header

Spørgsmål og svar

Miljøpåvirkning


Bruger Stayhard bæredygtige materialer?


Bæredygtighed er vigtigt for os hos Stayhard, og derfor arbejder vi med bæredygtige materialer. Dette kan være økologisk bomuld, hør, BCI-bomuld, dvs. bomuld, der dyrkes på en mere bæredygtig måde, genbrugsfibre som bomuld, polyester og polyamid og lyocell. Dette kan du læse mere om her: Bæredygtige materialer

Hvordan kontrollerer Stayhard, at produktet er økologisk?


Vi anmoder om det tilknyttede certifikat og kontrollerer, at det er gyldigt.



Hvor kan jeg læse om certificeringer og certificeringsnumre?




Læs mere på vores bæredygtighedssider under Certificeringer



Hvordan arbejder Stayhard for en mere bæredygtig bomuldsproduktion?


Stayhard anvender en mere bæredygtig bomuld og samarbejder med organisationerne Better Cotton Initative (BCI) og Cotton Connect. BCI og Cotton Connect uddanner bomuldsdyrkere i at anvende mindre vand, kemikalier og bekæmpelsesmidler i bomuldsdyrkningen og engagerer sig i bedre arbejdsforhold.

Hvordan ved jeg, om en vare er bæredygtig?






Ud over at fremstille en stor del af vores produkter af bæredygtige materialer, sælger vi også en del vintageprodukter, både tøj og indretning. Du kan se mere her: Stayhard Vintage


Hvordan kan man som kunde være sikker på, at Stayhards varer ikke indeholder farlige kemikalier?

Vores højeste prioritet er kundernes sundhed og sikkerhed. Stayhard arbejder efter målsætningen om en nulvision i anvendelsen af skadelige kemikalier i vores produkter. Vi holder os hele tiden opdateret, har strenge krav og restriktioner vedr. kemikalier, også højere krav end lovgivningen foreskriver. Vores partnere udfører hele tiden test i produktionen, og vi udfører stikprøver for at kontrollere at vores krav efterleves. Dette kan du læse mere om her: Kemikalier




Hvordan ved jeg, at varen ikke indeholder smuds- og vandafvisende produkter af PFC?
Stayhard har nultolerance over for fluorcarboner/perfluorerede (PFC) stoffer i vores eget sortiment. Vi kontrollerer gennem stikprøver og bruger en mere miljøvenlig imprægnering (Stayhard anbefaler brug af Rudolf Bionic Finish Eco, der er fri for PFC).


Ansvarlig produktion



Hvordan kontrollerer Stayhard forholdene hos leverandører?
Vi har et adfærdskodeks, som alle de partnere, vi samarbejder med, underskriver og skal efterleve. Via uafhængige inspektioner kontrollerer vi, at vores adfærdskodeks bliver overholdt. I tilfælde af afvigelser følges leverandørerne gennem en CAP (corrective action plan). Vi tror på konstante forbedringer og langsigtede løsninger, men aldrig på bekostning af arbejdstagernes sikkerhed. Læs mere om vores arbejdsvilkår her: Socialt ansvar


Hvordan arbejder Stayhard med vand?


Vandforbrug er vigtigt for Stayhard, vi er medlemmer af Swedish Textile Water Initiative (STWI) og arbejder for at reducere vandforbruget både internt og eksternt hos leverandører.


Hvordan ved jeg, at det merinouldsprodukt, jeg køber hos Stayhard, er mulesingfri?


Stayhard er imod mulesing og stræber efter at købe merinould fra områder, der ikke er berørt, eller hos leverandører med certificerede produkter af merinould. Læs mere om dette her: Dyrevelfærd





Har Stayhard en politik mht. salg af pels og skind?


Stayhard tillader ikke ægte pels i vores produkter. Stayhard er medlem af den internationale sammenslutning Fur Free Alliance. Fårepels er undtaget, fordi det tæller som skind, da det er et restprodukt fra kødproduktion. Vi sælger kun læder fra dyr, som er opdrættet til fødevareindustrien og hvor skindet er et biprodukt. Stayhard tillader ikke skind fra hunde og katte.





Hvordan ved jeg, at Stayhards varer med gåsedun og fjer kommer fra døde fugle? 

Stayhard samarbejder kun med certificerede leverandører som attesterer, at dunene er plukket fra døde fugle.



Sælger Stayhard produkter med angorakaninuld?


Nej, Stayhard tillader ikke angorakaninuld i vores produkter.



Hvordan arbejder Stayhard med mohair?

Stayhard tillader ikke mohair i vores produkter.


Tøj og kvalitet


Skal jeg vaske mine varer, inden jeg bruger dem første gang?
Vi anbefaler vask inden anvendelse af varer, som kommer i kontakt med huden.



Kan mit Stayhard-tøj krybe i vask?
Stayhard følger eksisterende standarder, op til 3% krympning for vævede materialer og op til 5% for strik/jersey. Vi anbefaler at de vaskeanvisninger, som står angivet på vaskeetiketten, følges. Pasformen kan bevares ved at stryge tøjet eller strække det i facon efter vask.



Kan jeg vaske mine varer ved en lavere temperatur end den, der er angivet i vaskeanvisningerne?


Ja, du kan vælge en lavere vasketemperatur, og derved sparer du energi og slitage på produktet. Vaskeanvisningen angiver den højeste anbefalede vasketemperatur.



Indeholder Stayhards smykker og metaldetaljer nikkel?


Stayhard følger gældende lovkrav vedr. begrænsninger for nikkel. Vi udfører stikprøver for at sikre, at grænseværdierne ikke overskrides. Også nikkelfri produkter kan dog indeholde spor af nikkel.



Indeholder Stayhards varer skadelige eller allergifremkaldende stoffer?


Stayhard har høje krav, når det gælder kemikalier, og de er ofte strengere end det kræves i lovgivningen. Vi kontroller vores produkter gennem stikprøver udført af uafhængige, autoriserede laboratorier, og vi arbejder efter målsætningen om en nulvision i anvendelsen af skadelige kemikalier i vores produkter.



Er der PVC i Stayhards varer?


Nej, Stayhard er restriktiv i brugen af PVC og bruger det kun, hvor der ikke findes noget kommercielt, bæredygtigt alternativ (elkabler).



Er der antibakterielle stoffer i Stayhards varer?

Nej, Stayhard bruger ikke antibakterielle stoffer, da disse kan føre til antibiotikaresistens. Det forekommer kun i kosmetik, hvor det er nødvendigt at forhindre skadelige stoffer såsom skimmel.

Hvordan kan jeg som kunde bidrage til bæredygtighed?


Pas godt på de ting, du køber, så holder de længere. Luft i stedet for vask, vask en fuld vaskemaskine ved lav temperatur, undgå tørretumbler, undtagen hvor det virkelig er nødvendigt, rengør og plej dine sko, giv ting væk, når du ikke længere bruger dem.

Hvordan kontrollerer Stayhard kvaliteten i produkterne?

Vi stiller høje krav til vores produkter, som leverandørerne skal opfylde. Stayhard har krav på test, der validerer produktets egenskaber, funktionalitet, holdbarhed og sikkerhed. Leverandørerne udfører test, inden produkterne godkendes af Stayhard.



Hvordan ved jeg, at Stayhards produkter er sikre og ikke brænder?




Stayhard er forpligtet til at overholde kravene til brandsikkerhed. Vi tester alle materialer som kan være forbundet med en risiko for at sikre at de er i overensstemmelse med gældende lovgivning og anbefalinger

.



Hvordan fjerner jeg pletter?

Alle pletter behandles forskelligt, men jo tidligere de behandles, desto bedre bliver resultatet. Se vores pletfjerningsguide for mere information om dette her: href="https://stayhard.dk/sustainability/tojpleje" style="color:#black">Tøjpleje

Hvordan passer jeg på mine sko?


Hold dine sko rene og smør dem ind, for mere information, se vores Skoplejeguide